Isolering af loft betaler sig normalt, hvis der ligger 175 mm isolering eller mindre i dag. Så skal du op på ca. 300 mm i alt. Ligger der mere, er gevinsten som regel for lille til at tjene udgiften hjem.2
Hvornår kan isolering af loft betale sig?
Det afgørende er, hvor meget isolering der ligger i forvejen. Gå op på loftet med en tommestok, og mål tykkelsen flere steder.
Bygningsreglementets vejledning giver en enkel tommelfingerregel for et tilgængeligt loftrum, fx med gitterspær eller hanebånd:2
- 175 mm eller mindre: Det er normalt rentabelt at efterisolere.
- Mere end 175 mm: Det er normalt ikke rentabelt.
Mange ældre huse ligger langt under grænsen. Ifølge Bolius er der ofte 30–100 mm isolering på loftet i huse fra før 1970.4
Så meget sparer du
Besparelsen falder hurtigt, jo mere isolering der er i forvejen. Tallene her er Energistyrelsens beregnede årlige varmebesparelse pr. m² loft, når du isolerer op til 300 mm med et materiale med lambdaværdi 0,037–0,038 W/mK:3
| Isolering i dag | Årlig besparelse pr. m² |
|---|---|
| Uisoleret eller 20–25 mm ældre isolering | 64 kWh |
| 50 mm | 44 kWh |
| 100 mm | 24 kWh |
| 150 mm | 14 kWh |
| 175 mm | 12 kWh |
| 200 mm | 10 kWh |
Hvad det betyder i kroner, afhænger af din varmepris og loftets areal. Gange besparelsen med antal m² og din pris pr. kWh varme.
I vejledningens eget regneeksempel har et parcelhus fra 1960’erne 150 mm isolering på 120 m² loft. Det koster ca. 26.500 kroner at isolere op til kravet (ca. 196 kr. pr. m² plus ca. 3.000 kr. for at hæve gangbroen), og det er rentabelt. Priserne er vejledningens eksempel fra 2022, ikke aktuelle tilbud. Havde loftet haft 175 mm, var det ikke rentabelt.2
Hvad siger bygningsreglementet?
Du har ikke pligt til at efterisolere, bare fordi loftet er tyndt isoleret. Kravet gælder, når du renoverer taget eller tagetagen – og kun hvis efterisoleringen kan betale sig.1
Så skal loftet isoleres, så U-værdien kommer under 0,12 W/m²K. Det svarer til ca. 300 mm isolering med en varmeledningsevne på 0,037 W/mK.3 Vælger du et materiale, der isolerer bedre, kan du nøjes med mindre tykkelse.2
Ifølge vejledningen er det normalt rentabelt at efterisolere hele loftet, fx når mere end 50 % af tagbelægningen over et uudnyttet tagrum udskiftes, eller når loftbeklædningen i hele huset skiftes.2 Små reparationer, som at skifte et par tagsten, udløser ikke krav om efterisolering.2
Skal du i gang med et gammelt eternittag, så find ud af, om det indeholder asbest i taget, før du går i gang.
Hvilket materiale skal du vælge?
Et uudnyttet loft kan isoleres med fleksibel isolering, fx plader eller løsfyld af mineraluld eller cellulosebaseret fibermateriale som papiruld.3 Stenuld og glasuld er begge mineraluld.
Det vigtigste tal er lambdaværdien (varmeledningsevnen). De 300 mm er regnet med 0,037 W/mK. Et materiale med lavere lambdaværdi kræver mindre tykkelse for at nå samme U-værdi.2 Sammenlign derfor lambdaværdien på emballagen, når du vælger mellem produkter.
Fugt og dampspærre
Varm indeluft indeholder fugt. Siver den op gennem loftet og møder det kolde tagrum, kan den give kondens. Jo mere du isolerer, jo koldere bliver tagrummet – og jo vigtigere er det, at loftet er tæt. Selv en lille utæthed kan give fugttransport, kondens og grobund for skimmel.3
- Dampspærren skal være tæt. Bygningsreglementets vejledning fremhæver det direkte.2
- Tjek den gamle dampspærre, før du lægger ny isolering på. Er den utæt, bør den tages ned og erstattes af en ny, tæt dampspærre.4
- Tæt loft uden huller: Har du et intakt, pudset loft eller fuldspartlede gipsplader, kan du ifølge Byggeri og Energi lægge fleksibel isolering ovenpå uden ekstra dampspærre – forudsat at der ikke er utætheder, hvor fugtig luft kan strømme op.3
Opdager du fugtpletter eller mug i tagrummet, så læs om skimmelsvamp, før du isolerer.
Ventilation af tagrummet
Et koldt tagrum skal ventileres, så fugt kan komme ud igen. Den samlede fri åbning ved tagfod og kip bør være mindst 1/500 af husets bebyggede areal. Sidder der net for åbningerne, fordobles kravet til 1/250.3
- Dæk aldrig ventilationsåbninger ved tagfoden til med isolering.
- Hold mindst 5 cm luft mellem isoleringen og taget.4
- Sæt vindspærre ved tagfoden, så vinden ikke blæser ind i isoleringen.2
Gør det selv eller håndværker?
Et uudnyttet loftrum med god adgang er en af de efterisoleringer, mange klarer selv. Loftlem og gangbro skal tilpasses den nye isoleringstykkelse, og ventilationen skal holdes fri.2 4
Få en fagmand, hvis:
- du ikke kan komme til hele loftet, eller der er skunkrum og skråvægge
- der er tegn på fugt, skimmel eller råd i tagrummet
- dampspærren er i dårlig stand, eller du er i tvivl om konstruktionen
- du vil have isoleringen blæst ind som løsfyld
Tjekliste
Tjek før du efterisolerer loftet
0 af 5 Sæt kryds ved det, du kan genkende.
Tilskud
Energistyrelsens Energirenoveringspulje åbnede den 27. januar 2026, og pr. 27. september 2026 står den som åben på SparEnergi.5 6 Den dækker bl.a. efterisolering af tag og loft, herunder skunkvægge, uopvarmet loftsrum, flade tage og skråvægge.5
Kravene er blandt andet:5
- Huset skal have et gyldigt energimærke i kategori D, E, F eller G, og der må ikke være lavet ændringer siden.
- Du skal bo i huset hele året.
- Du må ikke gå i gang med arbejdet, før du har fået tilsagn.
- Arbejdet skal udføres af et firma med gyldigt CVR-nummer.
- Du må ikke få anden offentlig støtte til samme projekt.
Pengene fordeles efter først til mølle. Når der er søgt om alle midlerne, lukker ansøgningsportalen.5 Tjek derfor status på sparenergi.dk, før du planlægger efter et tilskud. Fordi arbejdet skal udføres af et firma, kan du ikke få tilskud fra puljen til arbejde, du laver selv.
Loftet er tit kun ét af flere tiltag i et ældre hus. Se også, hvad nye vinduer koster, og hvad hulmursisolering kan give.