PFAS er en stor gruppe menneskeskabte fluorstoffer, som bruges til at gøre produkter vand-, fedt- og smudsafvisende – fx regntøj, imprægnering og slip-let-pander. Stofferne nedbrydes kun meget langsomt og ophobes i miljøet og i kroppen. De fleste får mest PFAS gennem maden, og du kan kun delvist styre det selv. Men du kan vælge PFAS-fri produkter og spise varieret.14

Hvad er PFAS?

PFAS står for per- og polyfluoralkylstoffer. Der er i dag identificeret over 10.000 forskellige PFAS.1 Fælles for dem er stærke bindinger mellem kulstof og fluor. Det gør dem vand-, fedt- og smudsafvisende, men også ekstremt stabile. De nedbrydes så langsomt, at de kaldes evighedskemikalier, og en forurening i dag vil stadig være i miljøet om flere årtier.1

PFAS deles i to hovedgrupper. PFOA og PFOS er små molekyler (non-polymerer). PTFE, som kendes under varemærket Teflon, er en fluorpolymer.6 Alle tre hører til PFAS-gruppen.

MV-017 · Stofkort

PFAS

Per- og polyfluorerede alkylstoffer, fx PFOS, PFOA og PTFE

Hvad er det

Over 10.000 fluorholdige kemikalier, der afviser vand, fedt og snavs, og som næsten ikke nedbrydes i miljøet.1

Hvor findes det

Udendørstøj, vandrestøvler, gulvtæpper, imprægneringsmidler, visse kosmetikprodukter og slip-let-gryder og -pander. PFAS binder sig til husstøv.1

Sundhedsrisiko

PFAS kan nedsætte effekten af vacciner hos børn med høje niveauer, give let forhøjet kolesterol, let øget risiko for nyrekræft og let nedsat fødselsvægt.1

Grænse / anbefaling
2 ng/lDansk kvalitetskrav i drikkevand for summen af fire PFAS-stoffer (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) – 0,002 µg/l.
Det gør du

Se efter miljømærker og “PFAS-fri” eller “fluorfri”, når du køber vand-, fedt- eller smudsafvisende produkter, og støvsug jævnligt.

Se også stofkortet for PFAS i stofleksikonet og de andre skadelige stoffer i hjemmet.

Hvad er der PFAS i?

Den største kilde til PFAS er maden. Stofferne spredes fra produktion, brug og affald, ender i jord og vand og ophobes i dyr og planter. Drikkevand og produkter i hjemmet kan også have betydning, men den direkte udsættelse fra forbrugerprodukter er ifølge Miljøstyrelsen begrænset.1

I hjemmet kan du især møde PFAS her:1

  • Køkkenet: slip-let-belægninger af PTFE på pander, gryder og bageplader.
  • Tøj og udstyr: skaljakker, regntøj, flyverdragter, skitøj, vandrestøvler, telte og rygsække.
  • Imprægneringsmidler til sko, jakker, telte, tæpper og møbler.
  • Kosmetik: især powder, foundation, øjenskygge, concealer, bronzer og penne til øjenbryn, eyeliner og lipliner. Omkring 4 % af produkterne i de kategorier kan indeholde PFAS.
  • Husstøv: PFAS frigives fra produkter i hjemmet og binder sig til støvet.
  • Brandslukningsskum, også i visse transportable brandslukkere.

I kosmetik kan du tjekke ingredienslisten for “PTFE”, “perfluoro” eller “polyfluoro”.1 Pander og gryder har vi skrevet mere om i guiden om stegepander.

Hvilke fødevarer indeholder mest PFAS?

EFSA skriver, at PFAS i maden oftest findes i drikkevand, fisk, frugt, æg og ægprodukter.3 Fødevarestyrelsen har undersøgt danske fødevarer siden 2011 og har generelt kun fundet lave mængder i varer fra butikkerne.4

Der er to vigtige undtagelser:4

  • Æg fra egne høns. I 2025 og 2026 fandt Fødevarestyrelsen for meget PFAS i 15 ud af 54 prøver af æg fra private hønsehold og ingen overskridelser i æg fra supermarkeder. Hønsene får stofferne fra jord, regnorme og insekter.
  • Fisk og vildt fra forurenede områder. Fødevarestyrelsen fraråder at spise fisk fanget i Furesøen, Mølleåen, Korsør Nor (100 meter fra udløbet), Egåen ved Aarhus, Herningsholm Å og Faxe Å, og ænder fra Harboøre Tange og Agger Tange.

Fødevarestyrelsens vigtigste råd er at spise varieret. Det er ikke det enkelte måltid, der tæller, men hvor meget du får over lang tid.4

Hvad gør PFAS ved mennesker?

PFAS ophobes i kroppen. For PFOS kan der gå 3–7 år, før indholdet i kroppen er halveret.4

Høje niveauer af PFAS kan nedsætte effekten af vacciner, særligt hos børn. De kan også give let forhøjet kolesterol og let øget risiko for nyrekræft, og børn af kvinder med høje niveauer kan få let nedsat fødselsvægt. PFAS er desuden mistænkt for at øge risikoen for visse andre kræftformer.1 Fødevarestyrelsen nævner også skader på leveren og mistanke om hormonforstyrrende effekter.4

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderede i 2020, at den nedsatte effekt af vacciner er den mest kritiske effekt. EFSA fastsatte et tolerabelt ugentligt indtag på 4,4 nanogram pr. kilo kropsvægt for summen af fire PFAS: PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS. Småbørn er den mest udsatte gruppe.3

Risikoen afhænger af, hvor meget du udsættes for over lang tid. Miljøstyrelsen vurderer, at brugen af PFAS-holdige produkter i de fleste tilfælde ikke er problematisk for den enkelte. Den største bekymring er udledningen til miljøet, som med tiden ender i mad og drikkevand.1

PFAS i drikkevandet

Drikkevand i Danmark må højst indeholde 0,002 µg/l – det er 2 nanogram pr. liter – af summen af PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS. Derudover er der et krav på 0,1 µg/l for summen af 22 PFAS.2

PFAS er fundet i nogle vandboringer, fx på Fanø i 2022. Vandværkerne renser og fortynder vandet, så det overholder kravet, når det sendes ud.7 Vandværkerne skal analysere vandet, og de fleste lægger analyserne på deres hjemmeside. Du kan også slå dit vandværk op i GEUS’ database Jupiter.8

Hvis du overvejer et vandfilter: Et aktivt kulfilter kan fjerne de langkædede PFAS, men ikke de små, kortkædede. Omvendt osmose fjerner mere, men filtre skal skiftes, og det kan i sig selv udsætte dig for PFAS. Flere forskere er derfor skeptiske over for filtre i almindelige hjem.7

Hvad siger reglerne om PFAS?

Der er ikke et generelt forbud mod PFAS endnu. Reglerne rammer enkelte stoffer eller bestemte produkter (pr. september 2026):

  • PFOS og PFOA er forbudt i EU under POP-forordningen, PFOS siden 2009 og PFOA siden 2020.6
  • Papir og pap til fødevarer. Siden 1. juli 2020 har det været forbudt i Danmark at markedsføre fødevarekontaktmaterialer af papir og pap, hvor der er anvendt PFAS – fx bagepapir, madpapir og fastfoodemballage. Forbuddet gælder kun papir og pap, ikke pander, tøj eller andet.5
  • Fødevareemballage i hele EU. Fra 12. august 2026 gælder EU’s emballageforordning med grænser for PFAS i emballage, der er i kontakt med fødevarer.6 Den dækker også plast, og Miljøstyrelsen skriver, at den danske regel for papir og pap derfor ophæves.1
  • Tøj, sko og imprægneringsmidler. Fra 1. juli 2026 må nye produkter med PFAS til forbrugere ikke længere sælges i Danmark. Butikkerne må sælge ud af lageret frem til 1. januar 2027.1
  • Et bredt EU-forbud mod PFAS i næsten alle anvendelser er foreslået. Det kan tidligst træde i kraft i 2027.6

Køkkengrej som pander og gryder er altså ikke forbudt at sælge med PFAS i dag. Fødevarestyrelsen vurderer, at slip-let-pander ikke afgiver fluorstoffer ved normale stegetemperaturer.9

Sådan skærer du ned på PFAS derhjemme

Miljøstyrelsens hovedråd er at undgå at købe nye produkter med PFAS, men bruge dem, du har, til de er slidt op. Den største udledning sker nemlig, når produkterne bliver fremstillet.1

Tjekliste

Fem ting, der gør en forskel

0 af 5 Sæt kryds ved det, du kan genkende.

Rådene i tjeklisten kommer fra Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen.14

Miljømærker er en genvej. Svanemærket tillader ikke tilsat PFAS i fx kosmetik, tekstiler, skind, læder og legetøj. EU Ecolabel stiller skrappe krav til PFAS i bl.a. kosmetik, rengøringsmidler og tekstiler.1 Anprisninger som “PFAS-fri”, “PFC-fri” og “fluorfri” er producentens egen erklæring og kontrolleres ikke af et uafhængigt organ.1

Sortér rigtigt. Imprægneret regntøj, sko og flyverdragter, der er slidt helt op, skal i restaffald og ikke i tekstilaffald. Hele produkter må gerne gives videre til genbrug.1

Køb i EU. Webshops uden for EU følger ikke nødvendigvis de samme regler for PFAS som danske og europæiske butikker.1