Radonsikring betyder, at du tætner huset mod jorden, øger ventilationen eller sænker lufttrykket under gulvet med et radonsug. Ved 100–200 Bq/m³ anbefaler Sundhedsstyrelsen bedre ventilation og tætning af revner og utætheder. Over 200 Bq/m³ kan det være nødvendigt med et radonsug,7 som ifølge Radonguiden.dk kan sænke radon i indeluften med 50–99 %, når det er aktivt.2

Denne guide handler om løsningerne. Har du endnu ikke målt, eller er du i tvivl om, hvad dit resultat betyder, så start med guiden om radon i boligen. Du kan også læse de korte fakta i stofkortet om radon.

Hvornår skal du gøre noget?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at radonindholdet i en bolig ligger under 100 Bq/m³.7 For huse opført før 2010 anbefaler bygningsmyndighederne enkle og billige forbedringer, når radonniveauet ligger mellem 100 og 200 Bq/m³. Ligger det over 200 Bq/m³, anbefales mere effektive forbedringer.3

Radonguiden.dk deler tiltagene op i tre trin: her-og-nu-tiltag, mindre forbedringer og større forbedringer.1 Start nedefra, og gå videre, hvis målingen stadig er for høj.

Er der krav om radonsikring?

For nye bygninger, ja. Bygningsreglementet kræver, at radonindholdet i indeluften som estimeret årsmiddelværdi ikke overstiger 100 Bq/m³.5 Kravet har gældt siden 2010 og skal overholdes i hele bygningens levetid.3 Ifølge Sundhedsstyrelsen skal huse opført efter 1998 desuden være opført med radonsikring.6 For ældre huse er der anbefalinger, ikke krav. Reglerne er gengivet pr. 2026 som generel vejledning, ikke juridisk rådgivning.

Sådan virker radonsikring

Radon kommer med jordluften. Huset har et lille undertryk ved gulvet, som trækker jordluft ind gennem revner og utætheder. Du kan derfor gøre tre ting:

  1. Tætne, så jordluften ikke kan komme ind.
  2. Fortynde med mere udeluft, så koncentrationen falder.
  3. Vende trykket, så lufttrykket under gulvet er lavere end i huset. Så suges luften væk fra boligen i stedet for ind i den.

Det sidste er princippet i radonsug. I praksis er det nok, at trykket under gulvet holdes lige under trykket over gulvet.2

Tætning af revner og gennemføringer

Rør til varme, vand og kloak går gennem gulvet. Her er der ofte utætheder, og især varmerør, fordi de udvider sig og trækker sig sammen. Tætningen laves typisk med ekspanderende skum, som skæres ned, så der kan lægges en elastisk fuge ovenpå.2

Revner i betongulvet kan kradses op og fuges, dækkes med en klæbet membran eller injiceres med fugemasse. Find først ud af, om revnerne stadig bevæger sig. Gør de det, skal du regne med at tætne igen senere.2

Husk også døren eller lemmen til kælder og krybekælder. En tætningsliste mellem karm og dør begrænser, at radon spreder sig op i huset.2

Effekt: Tætning af gennemføringer og adgangsveje til kælderen kan ifølge Radonguiden.dk sænke radon i indeluften med op til ca. 20 %. Tætning af betonpladen kan give 10–50 %, afhængigt af om alle gennemgående revner bliver lukket.2

Radon og ventilation

Mere udeluft fortynder radonen. Friskluftventiler i vinduesrammer eller ydervægge giver et konstant luftskifte, og konstant ventilation giver den bedste effekt. Når udluftningen stopper, stiger niveauet igen.2

Effekt: Øget naturligt luftskifte kan give op til ca. 25 % reduktion. Mekanisk ventilation kan give 30–70 %, og den største reduktion opnås med balanceret ventilation.2

Pas på med ren udsugning. Et anlæg, der kun suger luft ud, giver undertryk i huset, og det kan trække mere jordluft ind. Balanceret ventilation styrer både indblæsning og udsugning og bør indstilles til neutralt eller let undertryk.2

Radonsug under gulvet

Et radonsug er en brønd under gulvet, hvorfra jordluften suges op gennem et rør og ud over taget eller til det fri. Brønden laves ved at bore et hul på ca. 120 mm gennem gulvet og grave et hulrum ud under det. Anlægget kan også laves udefra, med perforerede drænrør presset ind under huset gennem fundamentet.2

Suget skal have noget at suge fra: et lag af fx singels, nøddesten eller letklinker under betonpladen.2 Det er typisk husets kapillarbrydende lag, som ifølge Bolius ofte består af ca. 150 mm grus, singels eller løse letklinker.4 Ved du ikke, hvad der ligger under dit gulv, så få det undersøgt, før du vælger løsning.

  • Passivt sug bruger skorstenseffekten. Det kan sænke radon med 30–70 %, men virker dårligere om sommeren.
  • Aktivt sug har en ventilator og kan sænke radon med 50–99 %. Ventilatoren er typisk på 30–300 W.2

Et enkelt aktivt sug centralt i huset virker oftest over 150–200 m². Fundamenter under indvendige vægge kan dog spærre, så der skal flere brønde til.2

Ventilatoren må ifølge Radonguiden.dk aldrig slukkes, fordi kontinuerlig drift er nødvendig for høj effektivitet, og den har typisk en levetid på fem år. Afkastet må ikke placeres, så luften kan komme ind igen gennem vinduer eller ventiler.2

Hvad koster radonsikring?

Prisen afhænger af tiltaget. Bolius oplyser (ajourført 2024), at håndværkerpriser på et radonsug varierer fra 15.000 til 75.000 kr., afhængigt af om suget er passivt eller aktivt, om røret føres over taget eller ud i terræn, og hvor mange sugepunkter der skal til.4 Et aktivt sug bruger desuden strøm. Bolius angiver et årligt elforbrug på 260–610 kWh.4 Indhent altid flere tilbud.

Radon i kælder og krybekælder

Har huset krybekælder eller kælder, kan du sænke trykket eller øge ventilationen dér. Så bliver radonen fjernet, før den når op i stuen.

Effekt: Et aktivt sug i kælder eller krybekælder kan give 50–99 % reduktion. Mekanisk ventilation af kælder eller krybekælder kan også give 50–99 %.2

Gulvet over kælderen skal være tæt. Og pas på fugten: Fugt må ikke hobe sig op i kælder eller krybekælder. Radonguiden.dk anbefaler at opvarme rummet eller bruge en affugter.2 Læs mere om at vælge en affugter til kælderen.

Membran og ny betonplade

Skal du alligevel lægge nyt gulv, kan du lægge en radonmembran under gulvbelægningen. Den kan give 10–50 % reduktion, men effekten afhænger meget af udførelsen. Samlinger og gennemføringer skal være helt tætte.2

Er betonpladen meget revnet, eller mangler den helt, kan en ny plade give 20–80 % reduktion. Det er et stort indgreb. Læg et suglag ind under den nye plade, så du senere kan koble et radonsug på.2

Tykkelsen gør det ikke alene. For at en ny plade bliver tæt nok, anbefaler Radonguiden.dk mindst 100 mm beton, armering i begge retninger, vibrering efter udstøbning og beskyttelse mod udtørring i ca. fire døgn. Fuger langs vægge og omkring rør skal også være lufttætte.2

Radonbrønd i haven

En radonbrønd i Radonguiden.dk’s forstand er en større brønd uden for huset, som sænker trykket i jorden under flere huse på én gang. Den kan give 60–95 % reduktion, men kun i gruset og sandet jord. Der er ingen danske erfaringer med løsningen, så søg professionel rådgivning.2

Tjekliste

Før du vælger løsning

0 af 5 Sæt kryds ved det, du kan genkende.

Mål igen bagefter

En radonsikring er først færdig, når du har målt, at den virker. Bestil en ny måling svarende til den første. En korttidsmåling kan vise, om tiltaget har haft effekt, men den kan ikke erstatte en langtidsmåling af årsmiddelværdien. Bruger du en elektronisk måler, skal den være kalibreret efter de målere, der blev brugt første gang.1